Jeg støtter din proces

Det er aldrig for sent at skabe forandring.

For at hjælpe forandring i gang, kræver det engang imellem en omsorgsfuld person til at følge dig godt på vej og hjælpe dig med at holde dig på sporet, når processen bliver svær.


Psykoterapi er et effektivt et værktøj, når vi her taler om selvudvikling og heling af følelsesmæssige sår og traumer.

psykoterapeut MPF & NLP Master coach

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og Master Coach fra NLP Huset. Jeg har gennem en årrække arbejdet tæt med mennesker i forskellige sammenhænge. Bl.a. både i forbindelse med undervisning og individuelle terapeutiske forløb. Jeg tror på at vi mennesker har det der skal til for at skabe forandring i os selv. Engang imellem har vi bare behov for den rette person til at få øje på vores allerede iboende kompetencer.


Som psykoterapeut kan jeg hjælpe dig med at udforske og forstå dine følelser, tanker og adfærd på et dybere niveau. Det er vigtigt når vi i terapien f.eks. arbejder med at bearbejde følelser som sorg, angst eller smerte, og du gerne vil forbedre din måde at respondere på følelserne på, så du ikke drukner i dem.


Med en empatisk kommunikation støtter jeg dig i din individuelle proces, og udfordrer dig via psykoterapeutiske øvelser og teknikker. For mig er det altafgørende at du oplever et tillidsfuldt rum, hvor du får lyst til at dele og arbejde konstruktivt med det der fylder i dig.


Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder både sessioner online og ved fysisk fremmøde. Både for par, og som individuelle terapiforløb. 



Vil du gerne skabe mere vitalitet og livsglæde?

Forskningsresultater vidner om at du med psykoterapi kan forbedre din samlede livskvalitet.